Ærøskøbing

Skjoldnæs Fyr på Aeroeskoebing net.


Skjoldnæs Fyr
Skjoldnæsvej 8
5985 Søby Ærø
Telefon: 62581301

Blandt Danmarks mange fyrtårne står Skjoldnæs Fyr som et af de smukkeste og mest imponerende på nordspidsen af Ærø, ca. 6 km fra havne- og fiskerbyen Søby. Fyret blev bygget tilbage i 1881 - 1884 af bornholmsk granit og bygningen er 22 m højt. Man ville efter nederlaget i 1864 fra Slesvig bygge et imponerende fyr, der kunne ses helt ned til Kiel som en hilsen til tabte venner og familie.

For at komme op i vagtrummet, skal man først 57 trin op ad en trappe. Fyrets lanterne er meget velholdt og fuldstændig intakt fra opførelsen. Det var i begyndelsen forsynet med roterende linseapparat og 4-vægers brænder, men i 1907 blev brænderen udskiftet med en glødenetsbrænder.

Når vejret tillader det, er der fra Skjoldnæs Fyr en pragtfuld udsigt over øen. Udsigten strækker sig fra Lillebælt, over det Sydfynske øhav til Østersøen, ja selv Tyskland kan dukke op i det fjerne mod syd. Tæt ved ligger Næbbet, der strækker sig 300 m ud fra den lave klint - et smukt og spændende naturområde med et rigt plante- og fugleliv. Det er også stedet for lystfiskere.

Det er muligt at komme op i fyrtårnet fra solopgang til solnedgang.






Persondatapolitik * Cookies * Kontakt
Copyright © 2023, AEROESKOEBING.net. Alle rettigheder forbeholdes.
0923064953