Ærøskøbing

Ærøskøbing.   Tirsdag d. 27. juni 2017 Solen står op kl. 04:42   -    Solen går ned kl. 22:00

Vejret i dag , delvis overskyet, dagtemperatur 19°C nattemperatur 12°C, vind 20 m/sec.

Ærøskøbing

Ærø er en langstrakt moræneø i det sydfynske øhav, der er ca. 30 km lang og 8 km, hvor den er bredest, i alt et areal på ca. 88 km2. Øen er fattig på skove, men der er mange levende hegn, og de flotte bakketerræn både syd for Ærøskøbing og nordvest for Bregninge bidrager til en enestående natur. Den eneste antydning af skov findes efter lavlandet langs strandvejen ved drejet mod syd. Ved Vodrup kan man opleve en række terrasseformede klinter. Rundt om øen er der næsten overalt pragtfulde udsigter til hhv. Als mod vest og de mange sydfynske øer mod nord og øst. Øens højeste punkt ligger ved Bregninge, hvor vi finder Synneshøj, der rejser sig 68 m over havet.
Efter kommunesammenlægningen er Ærø blevet én kommune med ca. 7000 indbyggere.
Men alligevel har øen fire færgeforbindelser, som sammen med øvrige sejlere medvirker til et anslået besøgstal på ca. 250.000 mennesker i løbet af et år.
De tre største byer, som alle er havnebyer, er værftsbyen Søby i nord, den idylliske eventyrby Ærøskøbing midtvejs på østkysten og - som den største - værfts- og søfarftsbyen Marstal i bunden.




Ferie

Her på Ærø - den hyggelige ø med ægte idyl og et pragtfuldt landskab - findes der et stort udvalg af sommerhuse som udgangspunkt for netop jeres ferieophold.

Der er både nye sommerhuse, gamle charmerende byhuse eller landsbyhuse med stokroser. Hvad med et hyggeligt bondehus med stråtækt tag i naturskønne omgivelser med havudsigt. Eller prøv en charmerende bindingsværksejendom med panoramaudsigt. Nogle ferieboliger ligger på store naturgrunde, andre ligger i byer med få minutters gang til bymidten. Måske ønsker I et sted i byen med hyggelig gårdhave, hvor I ovenikøbet kan nyde stilheden og fornemme den friske havluft.

Øen er omgivet af hav med dejlige strande, og den afvekslende natur byder på både skove og højdepunkter med flotte udsigter, så der er rig mulighed for at opleve den frisk luft. Øen er som skabt til cykel- og vandreferier.

Ærø byder på forskellige ferieaktiviteter, som f.eks. golf: På nordspidsen af øen ligger der i forbindelse med Skjoldnæs Fyr en af de smukkeste seaside golfbaner i Europa med hav til tre sider. Gæster er velkomne til denne kombinerede golf- og naturoplevelse. Er I til lystfiskeri, giver Ærøs 80 m lange kystlinje en oplagt chance for at fange havørred, torsk, fladfisk og hornfisk. Det lovpligtige fisketegn fås på turistbureauerne. Både i Marstal og Ærøskøbing fremstilles den ærøske historie på bedste vis i flotte museumsudstillinger, hvis vejret lægger op til indendørsaktiviteter. Eller tag en tur til Søbygaard, herregårdsanlægget fra 1500-tallet.



Boligbarometer

Ærøskøbing og omegn, der er 128 villaer til salg. Villaernes størelse fordeler sig som vist på grafiken. Se alle villaerne her.
Antal villaer fordelt efter størrelse
Antal villaerer fordelt efter pris i 1000 kr.


Ærøskøbing og omegn, prisudviklingen i ejerboliger, fra 2009 til i dag. Kurverne viser m² udbudsprisen for villaer. Der er 3 kurver, den nedre kvartil, medianen og den øvre kvartil.
De sidste 3 kurver viser udviklingen i m² udbudsprisen for alle boligtyper herunder også sommerhuse og landejendomme.


Kurven herunder viser antallet af ejerboliger der var udbudt til salg.



Kortet viser hvor boligerne er placeret. De grønne cirkler viser boliger der er til salg og hvor m² prisen ligger i den nedre kvartil (de 25% med den laveste pris). De gule cirkler er en bolig hvor m² prisen ligger i midter feltet. De røde cirkler er boliger hvor m² prisen ligger i den øvre kvartil. Kortet giver dermed et billed af hvad det koster at bo i de forskellige områder.


Persondatapolitik * Cookies * Kontakt
Copyright © 2017, AEROESKOEBING.net. Alle rettigheder forbeholdes.
0627103615